Letland

Vores tur til Letland i maj / juni 1999

———————————–

Vores sogn havde i 1997 besøg af nogle personer fra menigheden i Tukums, som ligger vest for Riga. Et ægtepar boede hos os. De inviterede os til at komme på besøg hos dem, og det gjorde vi så alvor af to år efter. Vi var tre personer af sted, og valgte at køre gennem Tyskland, Polen og Litauen.
Jeg beklager, at mange af billederne har en sort kant, det skyldes, de er konverteret fra lysbilleder til digitale billeder. Vær også opmærksom på, at turen foregik i 1999, så meget kan være forandret!
Første overnatning var i Frankfurt an der Oder. Næste nat var vi nået et stykke ind i Polen, lidt uden for den lille by Pniewy, på vej 92, fandt vi logi på Motel Hajduczek.
01 - a36 IMG_0010Taget var lavet at træskiffer med en slags metalinddækning rundt om vinduerne. Den høje skorsten røg med en meget stærk røg, som trak lige ind i udluftningskanalerne og kom derfor ind på værelset. Det var ikke særlig behageligt. På parkeringspladsen var der en mand, som natten igennem holdt øje med de holdende biler. Han sagde, han gik en runde hvert 20. min.
02 - a34 IMG_000603 - a35 IMG_002604 - a33 IMG_0027
Her er vi nået til byen Kutno vest for Warszawa. Som det kan ses på billederne er der ingen kirkegård ved kirken, og husene er gråt i gråt, og vedligeholdelse er et fremmedord. Men hvis man “Googler” det i dag, er der heldigvis sket noget til det bedre.
05 - a32 IMG_002806 - a31 IMG_003007 - a30 IMG_0029
Billederne ovenfor er af en gravplads, som der er en del af langs landevejen. Nogen steder er der et lille hus på pladsen, måske et kapel? Gravene er bygget op i marmor eller fliser, og de er pyntet med friske blomster. Der var langt mellem kirkerne, men i mange landsbyer er der udendørs altre, som også er pyntet med blomster. Et sted var der en flok mennesker og en præst samlet. Et par steder så vi også børn i meget fint tøj, drengen i mørk habit og pigen i hvid kjole. I bogen om Polen står der:
“Det er fædre og mødre der har pyntet deres 10-årige børn til Kristi Legemsfest. De går med billeder af Jesus og Den Sorte Madonna. Mindre søskende strør rosenblade på asfalten foran optoget. Kristi Legemsfest er torsdag i ugen efter pinse, en stor helligdag med processioner og udendørs gudstjenester.”
Torsdag efter pinse var 27. maj, og vi så det tirsdag den 1. juni, så det stemmer ikke helt!08 - a29 IMG_0022Storkerede med to unger, og der er mange storkereder i Polen, her er det på en lygtepæl, men tit på en opsat høj pæl. Så nu ved vi hvor storken foretrækker at være!
10 - a27 IMG_001412 - a26 IMG_001611 - a20 IMG_0015
Så er vi nået til Litauen. Billedet herover til venstre af en træ-hestevogn, dem var der en del af. Længst til venstre i samme billede er det roehakning. Billedet i midten er harvning med to heste. Sidste billede er af en typisk landevej, hvor der i begge sider er et grusspor beregnet til hestevognene. Vejtræer var der også overalt, det var der også i Polen, men der mødte vi ikke så mange hestevogne.
14 - a24 IMG_001816 - a22 IMG_002015 - a23
Vi overnattede i Siauliai. Ca. 6 km. nord for byen ad vej A 12 / E 77 ligger den meget interessante Korshøj. Dens navn er Kryziu Kalnas. På afstand ligner den en nedbrændt nåleskov. En menneskeskabt høj med mellem 100.000 – 200.000 kors i alle størrelser og materialer. Om højen står der:
“Højens historie går tilbage til 1300-tallet, da var den en del af en fæstning. Ingen ved, hvornår det første kors er sat, man antager, det går tilbage til slutningen af 1300 / 1400-tallet, da litauerne blev kristne. Under den første nationale vækkelse i midten af 1800-tallet blev der, som en symbolsk handling, rejst mange store kors på højen. Efter opstanden mod den russiske zar blev nogle oprørere hemmeligt begravet på højen i 1831 og 1861. Herefter begyndte folk fra nær og fjern at sætte kors for at mindes deres døde pårørende. Overlevende systemkritikere, der havde været deporteret til Sibirien, vendte tilbage og satte kort på højen, det samme gjorde troende, som kæmpede for retten til religionsfrihed. Under det kommunistiske regime og besættelsen af Litauen fra slutningen af 2. Verdenskrig blev højen et symbol på litauisk nationalisme, og derfor af besættelsesmagten betragtet som en protest mod regimet og et forsvar for den forbudte religion. I 1961 og flere gange senere forsøgte sovjetiske tropper at jævne højen med jorden, men hver gang blev korsene genrejst og flere kom til. Sidste gang i 1975 blev mere end 5000 kors væltet og brændt.”
I 1993 besøgte Paven højen, og han skænkede det store kors med kristusfiguren yderst til venstre i billedet. I midten (af samme billede) står en figur af Jesus som en slags indgang til højen, til venstre for ham går en trappe op mellem korsene, og her sad et par tiggere. Der er faktisk to høje og på den bagerste står en figur af Jomfru Maria.
Så er vi nået til Letland, som var det egentlige mål.
Letland består af fire “regioner”: Kurzeme, Zemgale, Vidzeme og Latgale. Kurzeme (Kurlands Schweiz) og Zemgale (Det bedste landbrugsjord findes her) bliver tilsammen kaldt KURLAND. Vidzeme er stærkt kuperet terræn med nationalparken Gauja, og Latgale er den fattigste del af Letland med hundredevis af søer. I areal er Letland 50% større end Danmark. 40% af Letland er dækket af skov, hvoraf halvdelen er privatejet. Der er skovområder, hvor der ikke har været menneskelig aktivitet i over 800 år. Letland blev uafhængig i 1991 efter kommunismens sammenbrud.Letland opdelt18 - b36 IMG_007021 - b33 IMG_006722 - b35 IMG_0066
Første billede er indkørslen til vores logi lidt øst for Tukums. Meget idyllisk gårdsplads med en brønd. Der var indlagt vand, men der var faktisk vand i brønden! Og selvfølgelig havde vi en storkerede på taget. Der var fire unger i reden. Slokenbeka som gården hed er bygget i 1484, og der har været forskellige baroner som ejere, men den lettiske stat har ejet den siden 1920. Stedet var ikke helt færdig med at blive restaureret eller omdannet til en slags kursuscenter (fik vi at vide). Senere har jeg fundet ud af, at det vist nok er et museum.
31 - a11 IMG_005732 - a10 IMG_005633 - a9 IMG_0055
Så er vi på tur i Riga. Første billede er udsigten mod nord i 72 meters højde (husker ikke hvilket tårn vi var oppe i). Til venstre i billedet er det domkirken og bag den Riga Slot. I midten Børsen og bag ved er det floden Daugava.
Det midterste billede er udsigten mod øst, med frihedsmonumentet i midten.
Sidste billede er udsigten mod syd, hvor man kan se Videnskabsakadamiet (den høje bygning i kransekagestil) og så er der hallerne – 15.000 m2 under tag, et af Europas største markeder med alverdens ting til salg. Engang blev de brugt til hangarer for luftskibe (Zeppelinere) brugt af den kejserlige tyske hær i 1. Verdenskrig til overvågning af Kurland.
25 - a17 IMG_0063
Så er vi nede på jorden igen og det er så markedet.
34 - a8 IMG_005436 - a6 IMG_005239 - a3 IMG_0049
Første billede er den smalleste gade i Riga. Læg mærke til hvor rent der er! (Bortset fra graffitien) Ja ikke kun her, men over det hele.
Næste billede er af domkirken, som er den største kirke i de baltiske lande. Opført fra 1211 til 1226, indviet som bispesæde. Den første biskop og ærkebiskop Albert er begravet i krypten. I 1524 solgte ærkebiskoppen kirken til protestanterne for 18.000 mark. Domkirken har Europas anden største orgel. Bygget 1883. Orglet har 6.768 piber fra 13 mm til 10 meter. Der bliver holdt mange koncerter, og derfor kan bænkenes ryglæn skubbes, så man kan sidde og se mod orglet. Organister fra hele verden giver koncerter og indspiller plader. Sidste billede er Den Danske Ambassade. En tysk guide fortalte sine gæster, det er den smukkeste bygning i Riga. Så vi blev lidt højere!
41 - a1 IMG_0047Frihedsmonumentet i Riga er indviet i 1935 og under Unesco’s beskyttelse. Det bærer inskriptionen “For fædrelandet og friheden” og dets betydning som symbol for det uafhængige Letland, har været stor.
Letland opnåede for første gang efter flere års kampe om frihed sin selvstændighed i september 1920. Landskaberne og de mange kulturer smeltede sammen til Letland og det lettiske folk. Et demokratisk Letland blev skabt.
En kvindefigur løfter tre gyldne stjerner mod himlen. Stjernerne symboliserer de tre landskaber, der havde kæmpet sammen og opnået uafhængighed og selvstændighed: Kurland, Vidzeme og Latgale.
Monumentet var med sit stærkt nationale budskab, sine 42 meter over gadeplan og sin meget centrale placering i Riga naturligvis en torn i øjet på sovjetmagten. Der blev flere gange fremsat planer om at fjerne det.
Fra 1987 blev monumentet samlingssted for fredelige demonstrationer. Skønt det var forbudt, lagde flere og flere rød-hvide blomsterbuketter ved foden af monumentet. Monumentet var stedet, hvor det lettiske flag i 1988, efter næsten 50 års forbud, atter dukkede op. I samme forbindelse trodsede letterne det sovjetiske forbud mod at samles omkring monumentet. I stedet blev pladsen rammen om de første massedemonstrationer mod det kommunistiske regime.
Under kommunistregimet og frem til midten af 1980’erne kunne personer, der lagde blomster her ved foden, risikere at blive arresteret af KGB og miste deres job, blive idømt fængselsstraf for antisovjetisk virksomhed.
Der lægges stadig mange blomster ved monumentet. Når nygifte brudepar kører forbi lægger bruden ofte brudebuketten ved monumentet. Men man skal nok være lette for til bunds at forstå de nærmest kultagtige ritualer, der knytter sig til dette sted.
45 - b29 IMG_004346 - b28 IMG_004247 - b27 IMG_0041
Første billede: Udsigt over Abava dalen, Kurzemes Schweiz.
Næste billede: I byen Sabile er der en del sydvendte skråninger eller små bakker, så her kan der dyrkes vindruer til vinfremstilling. Nævnt i Guinness Rekordbog som det nordligste sted i verden, hvor der dyrkes vindruer til vinfremstilling. I mindre målestok! – Men i 1500 / 1600-tallet blev vinen endda eksporteret. Jeg ved ikke, om det er til at få øje på ,men der er en vinstok.
Og på sidste billede står stokkene ved hver pæl.
49 - b25 IMG_0039Vandfaldet på floden Venta ved byen Kuldiga. Et af de bredeste i Europa – 110 meter bred, men kun et par meter højt.
50 - b21 IMG_001152 - b23 IMG_003653 - b24 IMG_0013
Kirken i Tukums. Kirkerne i Letland har ingen gravsteder rundt om kirken. Det skyldes sikkert, at der ingen begravelseshøjtidelighed foregår i kirken. Da man ordnede vejen til venstre for kirken, fandt man flere beviser på, at der her har været begravelsesplads, men det er så længe siden, at ingen kender noget til det.
Et kig ud af kirketårnet mod syd. Ude i det fjerne var der en lavning, som kommunen gerne ville lave til en sø ved at dæmme op for floden, men uheldigvis blev byens spildevand ledt derud, så de måtte finde et andet sted til deres spildevand, og så få renset stedet, før de kunne få søen etableret. Udsigt mod øst og ud på kirkens tag. Der er ved at blive lagt nyt tag på, men kun på nordsiden. Det var det dårligste, sydsiden må vente til man har fået samlet flere penge sammen. Læg mærke til skorstenen. Kirken bliver opvarmet med kakkelovn om vinteren.
Forretningerne i Letland har ingen udstillingsvinduer, så man kan ikke se udefra, hvad der handles med. I russisk tid måtte der kun være billeder af Stalin eller Lenin i vinduerne, så derfor behøvede de ikke at være så store. De ligner nærmest almindelige beboelsesvinduer. Men det er der jo nok også ændret på siden!
54 - b20 IMG_0034Vi var ude at se en begravelsesplads i skoven. I Letland bliver næsten alle (1999) kistebegravet. Når et familiemedlem dør, må de efterladte selv sørge for at få gravet en grav; har de penge, kan de betale sig fra det. De efterladte må også selv passe graven.
56 - b17 IMG_003858 - b18 IMG_003259 - b15 IMG_0033
Vi er her en tur i Sigulda / Gauja Nationalpark øst for Riga. Tog en tur med gondolen, derefter gik vi et langt stykke gennem en åben skov, så ned ad 378 trappetrin og hen over et fladt område i niveau med floden. Så var vi ved Gutmans Hule – en sandstenshule.
Sagnet siger:
” En ridder kom hjem fra korstog og opdagede, at hans kone havde været ham utro. Som hævn murede han hende ind i hulen, og hendes tårer flyder den dag i dag ud i bunden af hulen.”
Hulevæggen er fyldt med indridsede navne, det ældste fra 1500-tallet. Det er meget let at ridse i væggen.
Det sidste billede: Turaida Borg fra middelalderen ligger også i nationalparken. De er ved at reparere ruinerne, så de ikke helt forgår. I tilknytning til borgen er der mange forskellige huse, en kirke, en skulpturpark med 24 skulpturer mm.
61 - b13 IMG_002362 - b12 IMG_002563 - b11 IMG_0024
Så er vi på vej hjemad. Vi er nået til Kaunas I Litauen. Gik en tur rundt i den store by, med rigtige forretninger med store udstillingsvinduer. Dengang i 1999 kørte der store varebiler rundt, som fungerede som busser. Vi så en, som var sponsoreret af Falck og SID (nu 3F). De næste billeder er den Russiske Ortodokse Kirke i Kaunas både udvendig og alteret i kirken.
Efter at have passeret grænsen, fandt vi et logi få meter inde i Polen. Det var et lille sted, hvor der hele tiden “kom og gik” lastbiler, også gennem natten. Vi mente derfor ikke, der kunne ske noget med vores bil. Da vi tidlig næste morgen så bilen, blev vi klogere. Den ene lille skrå for-siderude var helt splintret, ledningerne under rattet var klippet over, men der var ingenting stjålet, for vi havde heldigvis taget al bagage med ind. Damen i “receptionen” var ikke særlig imødekommende og hjælpsom, hun var overhovedet ikke interesseret. Heldigvis var der en mønttelefon, så vi købte et telekort og fik ringet til SOS i Danmark. Men vi kunne ikke opgive en nøjagtig adresse. Vi betalte for vores logi og købte endnu et telekort. Så ringede vi til SOS og kunne opgive en mere nøjagtig adr. som stod på vores regning. Klokken blev 15, inden der kom en ladvogn. Det var en meget hjælpsom polsk mekaniker. Vi kom med på slæb ind til byen Suwalki, hvor han ordnede ledningerne under rattet og fik sat plast og tape for vinduet, så vi kunne køre videre.
65 - b9 IMG_000372 - b2 IMG_0005
Her er et billede af området i Suwalki, hvor mekanikeren boede. Det er sikkert blevet mere færdigbygget siden! Og så er bilen klar til at køre os hjem, heldigvis i mest tørvejr.
68 - b6 IMG_0008Så er vi i Gierloz i det nordlige Polen. Her ligger bunkers ruiner fra Hitlers hovedkvarter kaldet “Ulveskansen”. Hovedkvarteret bestod af omkring 80 betonbunkers. Det blev benyttet fra 24. juni 1941 til 20. november 1944, da en gruppe tyske officerer gjorde et mislykket forsøg på at myrde Hitler. Hovedkvarteret blev sprængt i luften af tyskerne selv i januar 1945, umiddelbart inden russerne rykkede ind. Billedet er af Hitlers bunker, den har et 8,5 meter tykt tag, så han har virkelig været bange, den stakkels mand.
69 - b3 IMG_0002Fra Hitlers hovedkvarter kørte vi videre til Swieta Lipka, (Det hellige lindetræ) hvor barokkirken er en arkitektonisk perle og et valfartssted. Absolut et besøg værd! Kirken er opført i 1687 – 1712 og fyldt med en rigdom af kalkmalerier og andre kunstværker. Orglet er bygget i 1721 og har 4.965 piber. Orglet er udstyret med bevægelige figurer, når det spiller små melodier. Desværre blev mine billeder af kirken indvendig alt for mørke. Langs med vejen, mellem Reszel og Swieta Lipka, står der med kort afstand små hvide slanke “kapeller” ofte med friske blomster. Den religiøse betydning stammer fra en statue af Madonna, placeret på / i et lindetræ. Hun gjorde efter sigende mange mirakler i 1300-tallet, og siden har kirken / klostret været et valfartssted.
Og nu var det ellers bare med at komme hjem. Undervejs var vi inde på en tankstation, hvor vi fik noget mere tape for vinduet, og de var så flinke at give os hele rullen med i reserve. Den sidste nat blev i bilen, tæt på den tyske grænse.