Vores tidligere have

Jeg synes selv vi havde en dejlig have, som jeg holdt meget af, både at arbejde i men også bare at se på. Jeg har taget billeder af og til, som jeg her vil dele med andre. Nogle af billederne er flere år gamle. Vores grund var over 2000 m3, så der var også en del “vild natur”, men sådan skal det være!

 ———————————————————————————–

 IMG_0700IMG_1634IMG_1711
Vi har en gang haft de gule valmuer imellem roserne, men når de ikke blomstrer ligner de altså ukrudt! Så jeg lugede dem væk. Rosenbedet var ikke ret stort, så det var overkommeligt. Og jeg kunne altid sætte / så valmuerne igen, fordi de var andre steder i haven.
Syrenbusken er også væk, den ville ikke rigtig gro.
IMG_1739IMG_1738
Vi havde også en sjælden busk / træ i haven. Jeg har i hvert fald ikke set den andre steder. Det er en træpæon. Frøene fik jeg et sted i syd England, hvor vi overnattede på vores ferie i 1998.  Da vi kom hjem plantede / satte jeg dem i en urtepotte, og fik 5 – 6 planter. Et par af dem forærede jeg væk. Nu er det en stor busk / træ. Jeg har søgt på nettet og fundet ud af dens navn er: Pæon Paeonia Ludlowii. Hvis nu der skulle være nogen “derude”, som gerne vil have nogle frø, så kontakt mig, så skal jeg forsøge at skaffe nogle.
IMG_0763 IMG_0761IMG_1632
Når de er afblomstret sætter de nogle store frøkolber, som visner og åbner sig, så man kan se de store sorte frø.
IMG_1733
Dem her havde vi altså også en hel del af, især om foråret.
IMG_1740
Denne lille staude kender jeg ikke navnet på.
IMG_2565IMG_1750IMG_1850
Som det ses på det sidste billede i rækken herover, havde vi køkkenhave med “højbede”. Det har den fordel, at man ikke går jorden fast i bedene. Og vi havde bedre styr på “sædskifte”. Vi havde således altid 2 bede med jordbær, 2 bede med kartofler og i resten af bedene var der bønner, ærter, porer, løg mm. I år (2015) havde vi så været nødt til at hegne mange af bedene ind på grund af rådyr, som kom og gik. Det var da sødt at have dyr på besøg i haven, men når de spiser alle skuddene af jordbær, mm, er det nu lidt irriterende. Vi fik ingen solbær, dem “plukkede” rådyrene endnu mens de var små og grønne. Der var kun ribbene tilbage.
20150710_18193220150710_181744
Vi købte el-installationsrør og fuglenet. I den ene kant flettede jeg nogle bambuspinde i nettet. Når jeg så skulle plukke bær, kunne nettet bare lægges lidt op på rørene. Ribsbuskene blev også med net, fordi i 2014 fik jeg ingen ribs, fuglene tog dem alle, på trods af at vi havde 6 store buske. Men i 2015 var fuglene slet ikke interesseret i ribs.
IMG_0755IMG_0757IMG_0758
 IMG_1972IMG_1981
Vi havde også hindbær. De var næsten uden orm, og vi sprøjtede ikke. Jeg ved ikke hvorfor, men som det første billede viser, havde vi også skvalderkål i hindbærrene. Ja, man kan næsten ikke se hindbærplanterne. Skvalderkålen er meget flot, men den fjernede vi selvfølgelig før, vi skulle til at plukke bærrene.
I år 2015 og 2024 var der rigtig mange hasselnødder. Vi samlede nødder fra midt i september til omkring 1. november. Der var 6 store buske, og de gav over 21 kg.
Vi havde 5 forskellige slags:
20151002_134319 UKENDT20151002_134135 NOTTINGHAM20151002_135415 Lambert Filbert20151002_132246 COSFORD20151002_132238 ZELLER
I øverste række er navnet ukendt, dernæst er det Nottingham og de sidste er Lambert Filbert.
I næste række er det Cosford  og den sidste er Zeller. Hvis jeg må anbefale en, er det absolut Lambert Filbert. Den bærer mange og store nødder, og sidder næsten gemt inde i hasen. Den modner også lidt før de andre. Men så er der noget med bestøvning, og det kender jeg ikke noget til. Nogle nødder er selvbestøvende, men hvilke?20151017_143900
Midt i nøddebuskene havde vi sat en fuglekasse op. Om den har været beboet, ved vi ikke, men den blev i hvert fald brugt som forrådskammer, måske af musene, og de fik lov til at have deres “bytte” i fred.